Chili kylling salat

Lækker salat med “bid” i.

Ingredienser

250 g kyllingefilet
1/4 dl sød chilisauce
1 pk. back bacon
1 mangofrugt
2 avocado
citronsaft
1-2 friske, røde chilier
1 bdt. forårsløg
salat og brøndkarse
groft brød

Fremgangsmåde

Brun kyllingefileterne på begge sider, smør dem med chilisauce, læg låg over og steg dem færdige ved svag varme i ca. 14 minutter.
Steg baconskiverne sprøde og læg dem på et stykke fedtsugende papir.
Skær mangokødet fri fra stenen og skær det i skiver. Halver avocadoerne, fjern stenen og pil forsigtigt skallen af. Skær kødet i skiver og dryp straks med citronsaft.
Snit chili uden kerner i tynde strimler og forårsløgene fint. Bland grøntsagerne med salat, kylling plukket i mindre stykker og bacon brækket i mindre stykker. Server med godt groft brød.