Min Undskyldende Forklaring på Et Liv som Samler

Mit navn er Tanja Hollings, og jeg er en 34 årig sygeplejerske fra Roskilde. Derudover er jeg samler med stort S! Det er nærmest blevet en del af min identitet, at jeg samler på ting, fordi jeg overhovedet ikke kan stoppe. Det fylder en rigtig stor del af min hverdag og mit hjem. Hvis du kommer på besøg hjemme ved mig, så vil du se, at der står alt for mange ting, i mit ellers relativt lille hus. Der står eksempelvis ikke bare et enkelt hay bord inde i min stue: lige nu er der tre. I køkkenet er der porcelæn fra Royal Copenhagen til mere end 24 mennesker: også selvom jeg aldrig har så mange gæster. Men når først jeg ejer noget, som jeg godt kan lide, så plejer jeg at anskaffe mig mere af det. Også selvom jeg ikke nødvendigvis har noget at bruge det til.

Jeg tror egentligt bare det handler om, at jeg har en ret simpel tilgang til lykke. Hvis noget gør dig lykkelig, så få mere af det ind i dit liv. Hvis det får dig til at smile, når du bruger tid med dine venner, jamen så find flere venner og brug flere øjeblikke sammen med dem! Hvis du godt kan lide at køre i rutsjebane i Tivoli, jamen så køb et sæsonkort og tag alle de turer du overhovedet kan holde til!

Jeg er klar over, at nogle mennesker bliver trætte af, at gøre det samme igen og igen. Jeg kan på et logisk plan godt forstå dette behov for at opleve noget nyt og unikt. For mig personligt, er det bare ikke noget, der har den helt store betydning. Jeg nyder synet af ét Hay bord rigtigt meget, og synet af det næste ligeså meget: tilsammen gør det mig altså dobbelt så glad, at have to borde, som hvis jeg kun havde ét. Måske gør det mig en smule sær, men det gør til gengæld mit liv utroligt nemt!

Alt hvad jeg skal gøre er, at lægge mærke til hvad der gør mig glad, og så sørge for at jeg har mere af det i mit liv. Det er ikke altid den slags koster penge. Nogle gange opdager jeg for eksempel, at en bestemt scene i en film gør mig vildt glad. Hvis jeg så en dag er lidt trist, så finder jeg den film frem igen, spoler frem til den scene jeg godt kan lide, og sætter fjernsynet til at gentage den igen og igen. Det virker for mig! Jeg kan sidde og grine helt hysterisk af den samme joke, der bliver fortalt igen og igen, mens jeg drikker den samme slags te som jeg altid har foretrukket: peppermint med vanilje.